Man har kun én mulighed for at gøre et godt førstehåndsindtryk, siges det!
Et førstehåndsindtryk af personer dannes hurtigt; ofte i løbet af sekunder eller minutter. Håndtryk, øjenkontakt, lugt, påklædning – alle er faktorer, der hjælper med at understøtte et godt eller dårligt førstehåndsindtryk.
Vi mennesker har desværre let ved hurtigt at danne os en opfattelse af andre mennesker, ofte uden at have noget ordentligt grundlag for denne opfattelse. Et fast og godt håndtryk giver ofte et godt førstehåndsindtryk, mens et slapt og svagt håndtryk gør det modsatte. Men siger håndtrykket egentlig noget om personens kompetencer og egnethed til jobbet?
I en ansættelsesproces kan mange hurtigt falde i fælden og lade førstehåndsindtryk og mavefornemmelser afgøre, hvem der skal ansættes. Dette kan ske i korte ustrukturerede interviews/møder, hvor man ikke lader den faglige vurdering ligge til grund for vurderingen af kandidaten. De psykologiske mekanismer spiller os et puds, og det vil sige, at vi undervejs i interviewet i for høj grad ser efter faktorer, der bekræfter det oprindelige indtryk af personen og ikke faktorer, der bestrider dette førstehåndsindtryk. Førstehåndsindtrykket skal nok underbygge en del personlige egenskaber hos kandidaten, men den faglige ekspertise og kompetencer skal afsløres på andre måder.
Os der til daglig arbejder med rekruttering og bemanding har lært, at struktur i interviewfasen samt brugen af forskellige værktøjer til at bedømme en persons kompetence, arbejdsmoral, karakter eller personlighed er en absolut nødvendighed for, at kunne udføre en sikker og god ansættelse, hvor et førstehåndsindtryk ikke skal være afgørende. I mange tilfælde vil vi have behov for, at møde kandidaterne flere gange for at sikre, at vores vurderinger er rigtige.
En ansættelse er altid en stor investering for virksomheden og skal baseres på mere end et fast og godt håndtryk, velduftende parfume og et fast blik!